Monday, 17 Mar 2025

Japansk minister vil inspirere til fædreorlov

Japans miljøminister Shinjiro Koizumi opfordrer mænd til at gå på fædreorlov ved selv at sætte et eksempel (Foto: Reuters/EUGENE HOSHIKO / AP)
Japans miljøminister Shinjiro Koizumi opfordrer mænd til at gå på fædreorlov ved selv at sætte et eksempel (Foto: Reuters/EUGENE HOSHIKO / AP)

Den japanske miljøminister Shinjiro Koizumi har oplyst, at han ville tage fædreorlov, da han ønsker at blive rollemodel for landets arbejdende fædre og dermed selv sætte et eksempel

Af Anna Jankovic

I kølvandet på debatten i Danmark om øremærket barsel til fædre, kommer der nu en udmelding om en far, der ønsker at tage barsel og samtidigt ønsker at være rollemodel.

Der er tale om Shinjiro Koizumi, som er søn af den tidligere premierminister Junichiro Koizumi. Han siger, at han ville tage to ugers orlov over tre måneder efter fødslen af hans første barn i denne måned. Det oplyser Reuters.

Den japanske statsminister Shinzo Abe har forsøgt at opmuntre flere mænd til at tage fædreorlov. Virksomheder skal have muligheden for at give medarbejderne en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, som en del af hans program “Womenomics”, som skal styrke kvinder i erhvervslivet.

Men ændringen har været langsom. Nogle politikere kritiserede i første omgang Shinjiro Koizumis interesse i at tage forældreorlov og sagde, at han skulle prioritere sin pligt over for offentligheden.

Den japanske miljøminister sagde, at han ønskede at sætte et eksempel for andre mænd.

Mænd vil gerne barselsorlov

“Data viser, at 80 % af alle mænd siger, at de gerne vil tage fædreorlov, men kun 6 % af dem faktisk tager orlov,” sagde han i en tale, som også blev lagt ud på hans hjemmeside.

“Jeg forstår nu årsagen til denne kontrast… Mange mænd står over for samme problemstilling – de ønsker at tage orlov, men føler ikke, at de kan gøre det. ”

Ifølge Reuters er Japans forældreorlov blandt verdens bedste. Både mænd og kvinder får delvist betalt orlov på op til et år eller længere, hvis der ikke er nogen offentlig børnepasning. Reglerne er endnu bedre for statsansatte.

Få tager rent faktisk barsel

Men kun 6 % af de støtteberettigede fædre tager orlov. Størstedelen tager kun en uges orlov, ifølge tal fra den japanske regering, skriver Reuters.

Det er dobbelt så mange fædre, der tager orlov i forhold til de sidste par år, men langt mindre end regeringens mål for 2020, som er fastsat til 13%.

“I en tid, hvor regeringen er opmærksom på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, er miljøministerens fædreorlov en god måde at øge bevidstheden på og sætte fokus på problemet. Jeg tror, at han kan få æren for det, “siger den politiske videnskabsprofessor Tomoaki Iwai til Reuters.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.