Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I denne corona-tid har der været en række artikler i bl.a. Forbes, som sætter spot på kvinders måde at lede i krisetid – en måde, der umiddelbart er anderledes end mænds. Artiklerne har – som altid når dette tema kommer på banen – affødt debat om, at det ikke er kønnet, der er vigtigt, men kompetencerne. At der ikke er forskel på mænd og kvinder – undtagen, måske, de socialiserer. Det giver anledning til nogle refleksioner.

af Birgitte Baadegaard, forfatter og Feminine Leadership Mentor

Direkte sagt: Jeg er imod et paradigme og en ramme, hvor vi tilsidesætter køn – herunder de statistiske forskelle mellem mænd og kvinder. Jeg finder det endda afgørende at formulere de risici, der er ved at lukke ned for kønnene – i håb om, at de forskelle, der af diverse årsager findes imellem os, med tiden udraderes, fordi vi ikke længere officielt sættes i bås.

Og hvad er så ’det kønsløse samfund’? Det er det, vi delvist allerede har og det, som flere og flere taler ind i: Det samfund, hvor vi er bange for at tale om de to primære køn (mand og kvinde) af skræk for at træde nogen over tæerne.

Det samfund, hvor vi taler om Ledere og er bange for at adressere de dokumenterede forskelle, som findes mellem mænds og kvinders måde at lede på. Det samfund, som er i tvivl om hvilke tekster, der kan støde forskellige segmenter – så vi forsøger at omgå alt i håbet om, at vi kan skabe et balanceret samfund ved blot at se på os alle som slet og ret ’mennesker’.

Forstå de seks nødvendige perspektiver

Virkeligheden under ’virkeligheden’ er bare ganske anderledes, hvilket jeg vil påvise i denne artikels to dele – ikke mindst, når vi kigger på de to køn. Lad os starte med de 3 første perspektiver og bevæge os videre til de tre næste artiklens del to.

Der er seks områder, vi kan perspektivere til i debatten: Det historiske, det religiøse, det sproglige, det ledelsesmæssige, det kønslige og det samfundsmæssige. De seks tråde fletter sig sammen og skaber et billede, der er alt andet end til fordel for kvinderne.

Umiddelbart lyder det paradoksalt – men læs videre i Part I i dag og Part II i næste uge. Så forstår du de ubevidste perspektiver, der kan ligge til grund for ønsket om en neutralisering af køn.

1) Et historisk perspektiv

Lad os se nogle år tilbage. 100. 200. 2000. 5000. Billedet er det samme: Da verden skiftede fra nomadesamfund til agerbrugssamfund, og da man(d) begyndte at eje jord og bygninger, ændrede kvinders status sig fra at være et menneske til at være et produkt (fød mig en søn).

Vi er heldigvis længere i dag (i de vestlige samfund) – dog skal vi ikke mere end 100 år tilbage før, kvinder hverken havde uddannelses- eller stemmeret. Og i den såkaldte oplysningstid (1700-1800 tallet) lukkede Luther alle klostre og dermed de eneste steder, hvor kvinder havde et rum til at læse, lære og filosofere. Det glemmer vi i dag – i sådan en grad, at vi tager for givet, at kvinder bare ’har’ rettigheder.

100 års stemmeret får ikke 5000 års historie til at forsvinde. Det er vigtigt at bære med sig – ikke mindst når vi taler om det ’ikke-kønnede samfund’.

2) Et religiøst perspektiv

Teologi betyder læren om Guden. Guden – som i hankøn. Guden – som i Jahve, Gud, Allah.

Du vil kunne studere teologi på universitet uanset hvor neutralt et kønsparadigme, vi ender med at have. Kirker, moskeer og synagoger vil fortsat tale om det guddommelige som ’en han’. En Fader. Ganske som de har gjort de sidste 2000 år. Dvs. det, vi vil lære i skoler, i gymnasier og på studier, er manden som det guddommelige.

Hvorfor? Fordi kvinder og gudinder med årene er blevet glemt, ud- og omskrevet i hellige skrifter – ligesom der (stadig) ikke undervises i gudinder og moderfigurer på uddannelsesinstitutioner. Og det på trods af, at der findes kraftfulde fortællinger og skikkelser, når vi graver os ned i ’historien bag historien’, i religionerne under religionerne. For det er dernede, de ligger – kvinderne og deres guddommelighed.

Så – trods et eventuelt fremtidigt kønsløst paradigme vil mænd stadig blive en ubevidst identifikation på ånd, kraft og ’stemme’. Vi vil kort sagt bestyrkes i det, vi allerede er domineret af i ubevidst tankegang.

Gudinden forbyde det!

3) Et sprogligt perspektiv

Lad os nu tage et kig på ord, navne og sprog: Flere end otte ud af ti veje i København er opkaldt efter historiske/kendte mænd. I Aarhus er det ni ud af ti. Hvis du googler ’Streets are named after men’, dukker der et hav af artikler op fra hele Europa – lige fra Holland, England, Frankrig, USA m.fl., der påviser den samme ubalance.

Lægger vi dertil, at skulpturer og statuer også overvejende er af mænd, bestyrker det billedet. Ligesom museer har langt flere kunstværker af mænd, og at flere mænd nævnes i forfatterkanoner.

Interessant bliver det, når vi kigger på Dansk Sprognævn. Ganske få ord sluttes med ’kvinde’ – f.eks. forligskvinde, karrierekvinde og forkvinde (for nu at nævne tre af de 15 ord).

Kigger vi på ord, der ender på mand, er det anderledes: Over 200 ord inkluderer ’mand’ – lige fra mands minde, mandtal, formand, fragtmand, købmand, murermand, julemand, forbrugerombudsmand, rådmand, vismand, stuntmand, supermand, rigmand, talsmand osv. osv. Lægger vi ordet ’herre’ oveni, bliver mønsteret endnu stærkere: herredømme, herremand, en herreløs kat osv.

Suppler dertil med tilsyneladende neutrale ord, f.eks. specialist, direktør eller læge, som ofte ubevidst associeres med en mand, så bliver billedet skåret endnu mere ud i pap.

Kort sagt, vi er ikke kønsneutrale

Hvis vi ikke er obs på betydningen og tilstedeværelsen af vores køn, bliver ’en mand’ repræsentationen i stort set alle sammenhænge. Så kan vi påstå at være lige så kønsneutrale, vi vil – den verden, vi har omkring os, er alt andet end det.

Kan du se det underliggende mønster i de tre punkter, jeg indtil videre har ridset op? Hvis ikke, så lad mig kort samle op for dig: Er vi ikke enormt opmærksomme som kvinder, risikerer vi og vores hårdt tilkæmpede rettigheder at forsvinde i et samfund, som påstår at rumme alt og alle – samtidig med, at det gamle paradigme består nedenunder. Virkeligheden er kort sagt en ganske anden end den, vi – i bedste hensigt – forsøger at skabe.

I næste del af artiklen folder jeg dette dilemma yderligere ud med tre yderligere områder – så stay tuned!