Tuesday, 3 Dec 2024

Er fremtidens ledelses-mindset feminint?

Dagens co-creation tog udgangspunkt i bogen “7 Praksisser“ af Bo Heimann og Tom Hansen. Foto: Copenhagen Leadership
Dagens co-creation tog udgangspunkt i bogen “7 Praksisser“ af Bo Heimann og Tom Hansen. Foto: Copenhagen Leadership

Det var overskriften ved et formiddags arrangement, som Innovator Q havde arrangeret samme med Copenhagen Leadership. Vi fik ikke et entydigt svar på om fremtidens ledelses-mindset er feminint, men vi fik mange gode input.

Af Tine Cederstrand

Vi har sagt det før – diversitet og ligestilling er ikke et kvinde-issue. Det berører os alle, og det kan gavne os alle. Derfor var vi særligt begejstrede, da diversiteten i deltagergruppen var højere, end vi tidligere har oplevet ved den slags arrangementer. Vi plejer at kigge på hinanden og spørge ”Hvor er mændene?” Men ikke denne gang.

Deltagerne ved eventen var en god blanding af mænd og kvinder, unge og lidt ældre og deltagernes titler spændte bredt – fra studentermedhjælp til CEO. På den måde adskilte arrangementet sig væsentligt fra stort set alle andre arrangement, vi har deltaget i om emnet diversitet og ligestille.

I alt havde ca. 40 deltagere havde valgt at bruge deres torsdag formiddag til co-creation workshop om fremtidens ledelses-mindset.Foto: Copenhagen Leadership

En bog – syv praksisser

Morgenen var starten allerede kl. 7 med en boglancering. Tom Hansen og Bo Heimand fra Copenhagen Leadership har gennem de sidste år arbejdet med at finde de ingredienser, der skal til for at gøre ledelse og virksomheder entreprenante.

 

Udgangspunktet for bogen er flere års arbejde med at udvikle ledelse og organisationer. Den indeholder 7 forslag til nye praksisser, der skal være med til at gøre din virksomhed entreprenant igen. Igen – fordi den har været det før, men måske har mistet det på vejen fra lille virksomhed til større.

De syv praksisser er isoleret set enkle og måske endda banale. Men samtidig er det alt andet end enkelt og banalt at lykkes med at implementere det. Det så vi tydeligt undervejs i co-creation processen.

De nye ledelseskompetencer

Chefredaktør Trine Askholm holder oplæg om hendes undren over mediernes mangle brug af kvindelige kilder. Foto: Copenhagen Leadership

Co-creation eventet startede med en introduktion fra vores chefredaktør Trine Askholm og en indføring i det traditionelle ledelses-mindset fra Bo Heimann. Herefter fik deltagerne til opgave at brainstorme på de nye ledelseskompetencer.

Rummet summede af ord, og ved opsummeringen blev disse ord fremhævet: autencitet, facilitering, sårbarhed, trivsel før profit, lyttende, tillid og relationer. Alle ord vi traditionelt set vil forbinde med det feminine.

Anden opgave til deltagerne var at lave øvelsen ”Clean sheet” fra Tom og Bo’s bog. Og her blev det sværere. Vi skal erkende, at der er et problem, men det skal ikke løses, som vi plejer. I stedet skal vi opstille hypoteser, som skal testes af.

Jeg er nysgerrig på…

Formiddagen sluttede med en simpel øvelse. En øvelse i at være nysgerrig og ikke komme med løsninger. Vi satte os i tre-mandsgrupper og en person fremlagde en problemstilling. De to andre i gruppe skulle herefter være nysgerrige. Altså ikke løse problemet, men bare være nysgerrige.

I øvelsen kom det virkelig frem, at når vi arbejder med mennesker, der er forskellige fra os selv, så viser der sig nye perspektiver. Energien i rummet skiftede fuldstændigt, og dem jeg talte med, gik alle der fra lidt overraskede.

Hos Innovator Q er vi nysgerrige på, hvor dette kan tage os hen. Copenhagen Leadership vil oprette en gruppe, der arbejder videre med fremtidens ledelses-mindset henover det næste år. Innovator Q vil følge gruppen. Vi vil stille spørgsmål og holde fast i, at en større diversitet, en større ligestilling er en fordel for os alle.

 

Læs også Kort nyt fra folkemødet med debatten om hvordan vi får flere kvinder i ledelse.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.