Tuesday, 3 Dec 2024

Det alle debatterne (også) kom til at handle om

Innovator Q debat på Iværksætterskibe “Hvorfor tier kloge kvinder stille i medierne?" Foto: Marie Astrup
Innovator Q debat på Iværksætterskibet “Hvorfor tier kloge kvinder stille i medierne?" Foto: Marie Astrup

Folkemøde med kvindeligt fortegn

Innovator Q havde i sidste måned debut på folkemødet. Det blev en stor succes. Nyeste tal fra vores værter på Iværksætterskibet viser, at mere 350 mennesker fandt vejen til debatten om kvindelige kilder i medierne.  En af de mest besøgte debatten på skibet dette år!

Temaet for Folkemødet 2019 var FN’s verdensmål. Verdensmål #5 om ligestilling interesserede os naturligvis mest, hvorfor vi var til flere debatter under dette tema.

Men vi hørte også andre debatter, og mange af dem – faktisk dem alle – havde en interessant undertone af ligestillingsdebat.

Nogle steder mere konkrete end andre:
På uddannelsesområdet, for eksempel, kom debatten ind på, hvordan man tiltrækker kvinder til STEM fagene.  En anden debat om smart teknologi, anført af Vanessa Carpenter fra Force Technology, handlede om vigtigheden af at huske på, at dem som koder vores teknologi, er dem som designer vores fremtid.

I en tredje debat som handlede om at turde tage springet som iværksætter, blev der fremført en vigtigt pointe om, at vi ikke kun skal forstå iværksætteren som stereotypen, der er en mand under 25, som bor i en kælder og spise dåsetun.

Folkemødet stod i ligestillingens tegn. Og det var en succes.

Tusind tak

Tak til Edith på 96 år fra Rønne, som ville huse Innovator Q gratis, og kun ville have Trøffelkugler fra Magasin som gave.

Tak til de to biler med venlige chauffører der stoppede og samlede os op ved busstoppestedet, og fortalte os, at vi ALDRIG ville komme med “den bus til Allinge”.

Tak til alle der bakkede op om os på Iværksætterskibet, paneldeltagerne og tilskuerne. Og til alle der efterfølgende har taget initiativ til at mødes for at samarbejde.

Jeg glæder mig til næste år. En af tilskuerne til vores debat sagde ”Trine, næste år skal I have det største telt på Folkemødet” Jeg ved ikke, om det bliver virkelighed, men det var en fed afslutningsreplik at få, inden vi sejlede hjem mod Hovedstaden.

Og til sidst en lille bøn: Har du husket at støtte Innovator Q? For 228 kr. om året eller kun 19 kr pr. måned får du netværksaftener, foredrag og rabatter på events og arrangementer om ligestilling og kvinder i medier, ledelse og innovation.  Du støtter samtidig en vigtig debat og en agenda for fremtiden.

Varme sommerferie hilsner
Trine Askholm

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.