Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
I disse dage skulle der have været afholdt Folkemøde på Bornholm. Det er aflyst på grund af COVID19. Morten Hübbe, adm. direktør i Tryg, kommer her med en opfordring til ligestillingsministeren og regeringen, om at bruge de aflyste dage på Folkemødet, på at arbejde videre med at få implementere EU-direktivet om øremærket barsel.
Af Morten Hübbe, adm. direktør, Tryg
Som mange andre engagerede danskere, havde jeg set frem til den årlige dannelsesrejse til Allinge og Folkemødet i denne uge. Det fik corona desværre sat en stopper for. Jeg vil savne det årlige boost af ny viden, mødet med andre holdninger og udfordringen af mine egne.
En sag, jeg igen havde glædet mig til at debattere er ligestilling, og hvordan vi kan styrke den i samfundet bredt og i erhvervslivet konkret.
Temaet er særligt aktuelt, fordi Danmark rykker stadigt længere bagud: Vi bliver stadigt mindre ligestillede her i landet.
I december udgav World Economic Forum sit årlige ligestillingsindeks, Global Gender Gap Index. Danmark var på et år rykket fra en 13. til en 14. plads. Således er nationer som Nicaragua, Rwanda og Spanien mere ligestillede end Danmark! Samtidig er vi indiskutabelt det sorte får i nordisk sammenhæng. Island topper for 11. år i træk listen. Derefter kommer Norge, Finland og Sverige. Der kan næppe herske to meninger om, at Danmark burde ligge side om side med vores nordiske søsterlande i toppen.
Ligestilling er da ikke et problem?
Jeg tror, at hovedproblemet skyldes to ting. I alle debatter, jeg har stillet op til om emnet de senere år – og det er en del – ender vi altid med at bruge 90 procent af tiden på at konstatere, om der overhovedet er et problem. Så er der kun 10 procent tilbage at diskutere løsninger i – og derfor kommer vi aldrig rigtigt videre. Et andet problem er, at politikerne ikke prioriterer at gøre noget ved problemet.
Vi har ellers haft skiftende ligestillingsministre siden 1999, hvor Socialdemokratiets Jytte Andersen tiltrådte som den første. Men alle ministre har samtidig skulle passe en række andre ressorter. Vores nuværende minister, Mogens Jensen, har regeringens måske mest sammensatte portefølje: Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. Deri ligger en af forklaringerne på den uacceptable placering: Området prioriteres ikke.
Det fremgår ligeledes af det forståelsespapir regeringen fremlagde i forbindelse med sin tiltræden for et år siden ved manglen på initiativer.
Statsministeren har da heller ikke valgt at gå forrest ved at vise et godt eksempel i sin egen regering, der blot består af syv kvindelige ministre ud af 20. Og mændene har ligeledes fået de tunge poster, mens kvinderne har fået de mere bløde. Men værst er det, at selv de lavest hængende frugter ikke bliver plukket.
Som eksempelvis indførelsen af øremærket barsel til mænd, som jeg i flere år har været fortaler for. Evidensen er klar: Det er en af de mest effektive metoder til at rette op på ligestillingen.
Øremærket barsel er et must
EU vedtog sidste år to måneders øremærket barsel til mænd. Men lovgivningen skal først implementeres i august 2022 senest – og umiddelbart tyder intet på, at det kommer til at ske før. Den forhenværende regering stemte imod direktivet i EU – og den efterfølgende ligestillingsminister, Mogens Jensen ønskede ligefrem at søge dispensation til fritagelse fra EU-direktivet, så Danmark ikke behøvede indføre lovgivningen. Heldigvis kom han på bedre tanker.
Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor vi skal vente til sidste øjeblik. Hvorfor vente to år mere, når vi ved, der er en soleklar sammenhæng mellem øremærket barsel og ligestilling. Det ser vi tydeligt hos vores nordiske kollegaer, der i flere år har haft øremærket barsel til mænd. I Island, det mest ligestillede land i verden, tager fædrene 30 pct. af barslen! Danske mænd tager ni procent.
Jeg vil derfor opfordre ligestillingsministeren og regeringen til hurtigst muligt at få implementeret direktivet i Danmark. Det kan de jo passende bruge Folkemøde-ugen på at gøre noget ved, når den uge nu ikke skal tilbringes i Allinge. For udover, at et hav af undersøgelser dokumenter, at det skaber bedre forretningsresultater med større diversitet i ledelseslagene, så har jeg som far utrolig svært ved at forklare min datter, at hendes bror har syv gange så stor chance for at blive CEO i Danmark, eller 14 gange så stor chance for at blive det globalt. For jeg kan på ingen måde give min datter et meningsfuldt svar på, hvorfor det ikke er anderledes.
