Tuesday, 22 Oct 2024

Nyt Advisory Board i start-up

Gitte Just, ejer af Pause, der nu får et Advisory Board. Foto: Privat
Gitte Just, ejer af Pause, der nu får et Advisory Board. Foto: Privat

Start-up virksomheden Pause har fået et stærkt Advisory Board. Pause rådgiver og coacher ledere, teams og enkeltpersoner i, hvordan de med konkret praksis kan bruge Pausen i udvikling af deres lederskab, kreativitet og trivsel, så de kan gøre deres bedste meget bedre.

Advisory Boardet tæller profilerne:
Anne-Mette Elsborg, Adm. Direktør og ejer af PJ Diesel Engineering A/S
Grith Okholm Skaarup, Ejer og stifter af Humanity
Ulla Heurlin, Executive Vice President Intersolia og business angle
Tina Moe, Direktør og stifter af Ledership of the Future

Tilsammen kommer de med kompetencer og erfaringer i bestyrelsesarbejde, topledelse, strategi, forretningsudvikling, innovation, kommunikation og brand.

Advisory Boardet skal styrke og løfte Pauses mission om at skabe forandringen til det bedre i arbejdslivet i landets virksomheder og organisationer gennem rådgivning, viden og konkret praksis.

De skal ydermere hjælpe Gitte Just, pause alkymist, ejer og stiller af Pause, med til at være den bedste og skarpeste til at føre missionen ud i livet.

Gitte Just ser frem til at få kompetent modspil og sparring. Hun kommer selv med erfaringer fra direktør-, bestyrelses- og lederposter i ind- og udland.

“Jeg er så stolt og ydmyg over, at kunne tiltrække så skarpe og dygtige profiler til mit Advisory Board. Nu skal vi i gang med at fortælle og udbrede Pausens kraft, visdom og potentiale. Der er stort behov for at transformere arbejdslivet til en ny fremtid.” Udtaler Gitte Just i forbindelse med udnævnelsen af Advisory Boardet.

 

Skriv til nytomnavne@innovatorq.com, hvis du har nyt om jobskift, forfremmelser og lignende for kvindelige rollemodeller.

Vi du have mere inspiration om rollemodeller, så lyt til vores podcast Sådan gjorde jeg eller se flere Nyt om navne.

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.