Tuesday, 3 Dec 2024

Diversitet og inklusion er for alle

Innovator Q stafet 4 uger

Vores Innovator Q-stafet om diversitet har nu kørt i fem uger. Det har været en fornøjelse.

På denne dag, hvor 8. marts netop er fejret for at sætte fokus kvinder og piger, så er det en fornøjelse at læse alle de bidrag der er kommet ind til vores Innovator Q-stafet om diversitet. Ingen nævner, at det er kvinderne, der skal fixes for at løse udfordringen med for få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. 

De fleste nævner, at det er fra toppen af erhvervslivet at forandringen skal komme, og at vi ikke ønsker en kamp mellem kønnene, men at det bliver en fælles indsats for alle.

Hos Innovator Q læser vi med stor glæde om de forskellige virksomheder, der tager fat om problemet, og vi glæder os over de virksomheder, som efterspørger vores rådgivning om diversitet. 

Det er modigt, at gå foran og turde sige højt til sine medarbejdere og kunder, at det her emne ønsker vi at sætte fokus på, og vi ønsker at blive bedre. Men det er også et svært emne, og de fleste har behov for at hente ressourcer udefra for at kunne få øje på egne begrænsninger. Det samme gælder, når vi skal finde frem, hvordan vi ændrer kulturen.

Alt for mange glemmer vigtigt fokus

Har du og din virksomhed ikke udpeget en ansvarlig for diversitet, så kan dagen i dag være et godt sted at starte. Der er stadig for mange, som ikke kan se, at der er problemer. Mange glemmer at fokusere på, hvorfor diversitet og inklusion er vigtigt.

For os handler det udelukkende om, at vi ønsker at støtte op om et erhvervsliv, hvor der er plads til alle, og hvor det værdsættes, at vi ikke mener og tænker det sammen.

Når vi læser den forskning, som allerede er lavet, så viser resultaterne at gevinsterne er klare. Det er nemmere at tiltrække talenter, produktudviklingen og tilpasningen bliver mere innovativ og favner bredere, og med tiden vil det også vise sig på bundlinjen.

Historisk vigtig dag

Men på denne dag, d, 9 marts sidder jeg alligevel med en tanke om, at den 8. marts er en svær dag. For det er godt at gøre status, og se på hvad der er sket i det år som er gået.

Men ville det måske give mening med en diversitetsdag, som sætter fokus på de udfordringer, vi har som samfund og arbejdsmarked, når vi ikke værdsætter mangfoldigheden og diversitet.

Ligestilling handler jo ikke kun om køn, det handler også om alder, etnicitet, seksualitet og socioøkonomiske baggrunde. Og vi kan ikke sige diversitet uden at sige inklusion. 

Når det er sagt, så har kvindernes kampdag en historie, der er vigtig. En historie der går mange år tilbage fra en tid, der var helt anderledes og kamp var nødvendig.

I Danmark blev de første spæde tanker om at fejre kvindernes kamp gjort i det som senere hen blev til Ungdomshuset, nemlig på Jagtvej 69 i København. Det var helt tilbage i 1910’erne, kort tid inden kvinderne fik stemmeret i 1918. 

Vi skal ikke udelukke det ene fokus frem for et anden.

Hos Innovator Q holder vi et fortsat fokus på diversitet i hele erhvervslivet, og arbejder hele tiden med at præsentere jer for endnu flere rollemodeller, og fakta om diversitet og inklusion. Vi håber, at alle vil tage del i debatten i året der kommer. 

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.