Jeg er bare mig!

5. Hvad hvis du fortryder?

I dette  afsnit undersøger vi de sejlivede myter om transkønnethed med særligt fokus på børn og unge.
Som altid indleder Lea Skewes (hun/hende), der er psykolog, ph.d. i antropologi, kønsforsker og ekspert i transkønnethed. Hun gennemgår nogle af de mest udbredte forestillinger om transkønnethed og hjælper med at skelne mellem fakta, misforståelser og fordomme.
Vi besøger Børns Vilkår, hvor vi møder Mirjam Marie Westh (hun/hende), børne- og ungefaglig konsulent hos Børns Vilkår. Sammen med FSTB’s forperson, Helge Sune Nymand (han/ham), deler hun erfaringer fra arbejdet med børn og unge, blandt andet gennem Børnetelefonen og HØRT.
Samtalen giver et indblik i de spørgsmål og bekymringer, som børn og unge henvender sig med om køn, identitet og trivsel. Vi ser nærmere på den udbredte forestilling om, at unge påvirker hinanden til at blive transkønnede, og undersøger, hvad erfaringerne fra mødet med børnene faktisk viser.
Vi kommer også omkring trivsel, mistrivsel og den ofte tilbagevendende debat om fortrydelse.
Undervejs forklarer vi en række begreber, som mange møder for første gang. Hvad betyder normer? Hvad vil det sige at være non-binær? Og hvad indebærer det at transitionere socialt, juridisk eller hormonelt?
Med udgangspunkt i børn og unges egne fortællinger undersøger vi, hvordan vi som voksne kan blive bedre til at lytte, forstå og støtte.

Kan børn og unge blive påvirket til at være transkønnede af deres omgivelser? Hvad fortæller de selv, når de rækker ud til Børnetelefonen? Og hvordan møder vi bedst børn og unge, der stiller spørgsmål til deres køn? Det undersøger vi i dette afsnit.

OBS: I dette afsnit berører vi emner som selvskade og selvmord. Hvis du eller en person, du kender, er i krise eller har selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på telefon 70 201 201 eller via chat på Livsliniens chatrådgivning.

HENVISNINGER
bornsvilkar.dk

Mirjam Marie Westh henviser til Børns Vilkårs rapport om at børn gentager kønsnormerne:
https://bornsvilkar.dk/om-boerns-vilkaar/publikationer-og-rapporter/

‘Unge mænd i mistrivsel – hvorfor søger de ikke hjælp?’
Fx https://bornsvilkar.dk/nyheder/drenge-og-unge-maend-skjuler-mistrivsel-man-skal-bare-holde-det-inde/

Højere andel af transkønnede unge end ciskønnede, kæmper med mistrivsel i form af angst og depression:

Clark, T. C. et al. The health and well-being of transgender high school students: Results from the New Zealand adolescent health survey (youth’12). Journal of Adolescent Health https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2013.11.008 (2014)

Aparicio-García, M. E., Díaz-Ramiro, E. M., Rubio-Valdehita, S., López-Núñez, M. I. & García-Nieto, I. Health and well-being of cisgender, transgender and non-binary young people. Int J Environ Res Public Health https://doi.org/10.3390/ijerph15102133  (2018)

Hershner, S. et al. Associations between transgender identity, sleep, mental health and suicidality among a north american cohort of college students. Nat Sci Sleep 13, (2021).

Helge Sune Nymand henviser til studier om, at når børn og unge bliver mødt i deres spørgsmål om identitet har langt bedre mentalt helbred end børn der ikke gør:

Artikel om trivsel og mentalt helbred: “Mental Health of Transgender and Gender Diverse Youth” https://www.annualreviews.org/content/journals/10.1146/annurev-clinpsy-072220-020326

“Gender Development in Gender Diverse Children”: https://www.annualreviews.org/content/journals/10.1146/annurev-devpsych-121020-034014