Tuesday, 12 Nov 2024

Location

Børsen
1217 København K

Date

nov 30 2019
Expired!

Time

4:00 pm - 6:00 pm

Cost

DKK75.00

Kvindelige kunstnere indtager Børsen

MOMENTUM – køn og kunst på Børsen

Kunstnerne Sophie Dupont, Lillibeth Cuenca Rasmussen, Mette Riise og kunstnerduoen Philip | Schneider vil i rammerne af den historiske Børssal opføre fire live performances. Den gamle varebørs bygget af Christian IV i centrum af Slotsholmen bliver til scene for kunsteventet Momentum – køn og kunst på Børsen. I fire stedsspecifikke performances vil publikum blive mødt med satire, evokativ sang, publikumsinddragelse og overraskende iscenesættelse.

50 år efter aktionen Nøgen kvindelig Kristus

Når de kvindelige kunstnerne anno 2019 indtager en af Københavns ældste bygninger, er det også en markering af 50-året for den ikoniske happening Uddrivelsen af templet/Nøgen kvindelig Kristus I af Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen, hvor Adler Petersen gik nøgen gennem Børssalen med et kors i hånden. Det var en happening, der vakte stor opsigt på grund af den nøgne krop, og fordi kunsten var blevet aktivistisk. Formålet var at italesætte kvinders status og vilkår og sætte spørgsmålstegn ved herskende magthierarkier og værdier. Men hvad er der egentlig sket på de fem årtier siden 1969?

Kønsdebat anno 2019

Kritik af kapitalens magt og oprøret mod patriarkatet er hos de aktuelle kunstnere blevet til afledte temaer som den kvindelige kunstnerrolle, balance, det personlige ansvar, kønsroller og relationer og fællesskabets styrke. Denne gang kommer kunstnerne ikke uanmeldt, men pirker til vores opmærksomhed gennem en legende og poetisk tilgang og holder momentum i kønsdebatten – i den grandiose Børssal.

KØB BILLET HER

 

 

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.