Diversitet i toppen
Fremtidens bestyrelse er nødt til at have fokus på diversitet for at sikre konkurrenceevnen. Halvdelen af de 1600 største danske virksomheder har ikke kvinder i bestyrelsen og kun 100 af dem har en ligelig kønsfordeling, forstået som mindst 40 procent af det ene køn. Med kun 75 kvindelige topchefer i de 1000 største danske virksomheder, er det for alvor blevet tid til at rette fokus mod værdien i diversiteten.
- Hvorfor holder vi kvinder ude og spilder talent, når danske virksomheder har brug for alle kræfter til at sikre økonomisk fremgang, konkurrenceevne, innovation og bæredygtig omstilling?
- Hvad er de største barrierer og hvordan får vi dem brudt?
- Hvad kan kvinderne selv gøre for at byde sig til og tage mere ansvar?
- Hvem kan gøre mest for at sikre, at vi får mere diversitet i bestyrelserne fremover?
Lilian og Bolette vil hver især dele ud af deres viden og erfaring om bestyrelsesarbejdet med udgangspunkt i pointerne fra deres nye bog.
Bogen lægger op til debat og derfor vil Lilian og Bolette gerne besvare deltagernes spørgsmål undervejs.